Skip to content Skip to footer

I Roots Aarhus arbejder vi aktivt for at have en bæredygtig profil

Vi har derfor indført følgende tiltag for aktivt at forbedre vores miljømæssige bæredygtighed.

  • Vi har indkøbt 100 genbrugelige plastkrus, så vi kan undgå at bruge engangsplast til øl, kaffe og vand.
    Vi håber på publikums forståelse, og beklager enhver ulejlighed som dette måtte medføre.
  • Vi bruger udelukkende scenebelysning af LED-typen for at minimere energiforbruget.
  • Vi opfordrer vores publikum til at benytte offentlig transport til- og fra arrangementerne.

Vi har derudover indført følgende tiltag for aktivt at forbedre vores sociale bæredygtighed.

  • Unge under 25 er desværre en sjældenhed blandt publikum til folkemusikarrangementer. Derfor har vi valgt at give unge, samt studerende, meget stor rabat på billetter
  • Ved valg til bestyrelsen af Roots Aarhus, tilstræbes det at have en ligestilling imellem kønnene. Valg til bestyrelsen er naturligvis underlagt en demokratisk proces, så på generalforsamlingen opfordrer vi til at efterstræbe ligestilling i bestyrelsen. Den nuværende bestyrelse består af 2 kvinder og 3 mænd.
  • Bestyrelsen af Roots Aarhus har til hensigt at der er ligestilling imellem kønnene, blandt de optrædende kunstnerne. Derfor tilstræber vi at have lige mange kvinder og mænd på scenen i løbet af et kalenderår.